Om Spillet

Fodboldgolf blev opfundet i Sverige omkring årtusindeskiftet og det første officielle VM blev spillet i 2007. Spillet er en kombination af fodbold og golf og spilles på en miniudgave af en golfbane. Der spilles med en fodbold som man enten skal skyde i et hul der ca. er 60 cm i diameter eller i en slags afsluttende forhindring. Undervejs kan der være forskellige forhindringer og tvungne veje man skal passere inden bolden sparkes i hul. Mange af reglerne og måden man tæller score på stammer fra golf. En bane består derfor også typisk af 18 huller som hvert har et “par” der antyder hvor mange skud man gerne skulle kunne få bolden i hul på. Af udstyr bruger man blot en fodbold og et par grusbanestøvler og det er derfor meget let for alle at være med og komme i gang. Man kan også bare spille i et par kondisko/sportssko.

1. Man skal starte fra de markerede tee-steder og det gælder om at få bolden i hul på færrest spark.

2. Alle forhindringer skal gennemføres fra forsiden og de skal gennemføres i den rigtige rækkefølge.

3. Har man sparket den forkerte vej omkring en pæl, så skal man samme vej tilbage inden pælen passeres den rigtige vej.

4. Har man sparket forkert vej omkring en lukket forhindring, så må man spille bolden tilbage på alle sider men også tilbage igennem forhindringen. En lukket forhindring er lukket på alle sider. Fx et dæk, en tunnel, et vindue mm.

5. Hvis bolden lander på det korte græs på en anden bane end den man spiller på, så er bolden ”out of bounds”. Sparket tæller nu for 2 skud og bolden skal genplaceres der hvor man sparkede fra.

6. Man må altid tage bolden tilbage til det sted hvor man sidst sparkede fra. Det koster dog ét spark i straf.

7. Rammer du en andens bold, skal du spille videre fra det sted, hvor din bold lander. Den anden bold skal genplaceres. Ligger en bold i vejen kan man bede om at få den markeret eller at den anden spiller sparker først.

8. Max antal spark er 9. Får man ikke bolden i hul på spark 9 noteres der en 10’er.

9. Man må kun sparke til bolden når den ligger stille.

10. Spil efter reglerne på skiltene.

Reglerne er simple og nemme at lære. Spiller man blot for at hygge sig kan man gøre brug af parkens "de 10 regler" som er et hurtigt og nemt regelsæt. Regelsættet står også bagpå parkens scorekort og spiller man efter det, så er ens score gældende som gæsterekord i parken.

Reglerne

Parkens "De 10 Regler"
De officielle Regler
Der findes også et officielt regelsæt som styres af WFGA.
(World Footballgolf Association)
Du kan finde regelsættet her: WFGA RULES
Regelsættet er også oversat til dansk og kan findes på hjemmesiden for DFGF.
(Dansk Fodboldgolf Forening)
Du kan finde regelsættet her: DFGF RULES