Brizze Junior Cup

Brizze Junior Cup

1681113600

  days

  hours  minutes  seconds

until

Kort info

Brizze Junior Cup er en turnering for unge i alderen 8-15 år. Turneringen afvikles mandag den 10. april fra kl.10-17 og det koster 175 kr at deltage.

Dagen starter med læring om de rigtige fodboldgolf-regler og bl.a. tips og tricks med Brizze fra Youtube og en tidligere verdensmester i fodboldgolf. Herefter vil der være lidt træning på banerne, hvor børnene får muligheden for at udfordre Brizze og verdensmesteren. Efter en frokostpause afvikles der en turnering hvor de unge er inddelt i forskellige alderstrin.

Der vil være forskellige præmier og turneringen afvikles i et professionelt livescore-system så børnene hele tiden kan følge med i hvordan de klare sig i forhold til de andre børn rundt omkring på banerne.

Husk at der ikke må spilles med fodboldstøvler. Brug i stedet grusbanestøvler/sportssko/kondisko. Man må gerne medbringe sin egen fodbold, men man kan også låne en fra boldrummet.

Opfordring til forældre

For at få livescore til at fungere kræver det at der er én person i hvert “flight/gruppe” som indtaster scores på en telefon. Blandt de yngste børn som ikke har telefon eller magter opgaven, der håber vi at flere forældre kan hjælpe med den opgave hvis de alligevel følger deres børn rundt på banen. Det er meget let og vi skal nok forklare det! Der vil være kaffe på kanden hele dagen og mulighed for et stykke kage op af eftermiddagen. Vil man som forældre også gerne lige prøve banen er dette selvfølgelig også okay 🙂

Tilmelding

Tilmelding foregår via vores livescore-system på gScore. Det tager kun 5 min.

Du skal blot udfylde de felter der er markeret med en *stjerne. Husk at afkrydse kategorien “Junior”, vælge betalingsform, afkrydse de nødvendige betingelser med “flueben” og skrive “antispam koden”.

Da man som deltager er under 16 år kræver systemet og GDPR at der gives lov fra en forælder via e-mail, men man kan blot bruge den samme e-mailadresse som den man opgiver under “kontakt information”.

I vil herefter modtage et par mails hvor I skal bekræfte tilladelse og deltagelse ved at trykke på et link og så får I en mail med betalingsoplysninger.

Når man har betalt vil man efter nogle få dage kunne se at status ud fra sit navn på deltagerlisten er ændret til “betalt”. Deltagerlisten kan findes i bunden af tilmeldingsformularen under fanen “Registration”.

Tilmelding – Tryk her

Har I problemer eller spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os!

Program for dagen

  • 10.00
    Der bydes velkommen ved Brizze, Anders Bollerup (Ex-Verdensmester) og Rasmus Degn (Bestyrelsesmedlem i Dansk Fodboldgolf Forening).
  • 10.15
    Der fortælles kort om reglerne i fodboldgolf og de unge inddeles i aldersgrupper. (8-9 år) (10-12 år) (13-15 år)
  • 10.30
    Der spilles og øves på banerne imens der uddeles gode råd og viden om regler, sparketeknikker og taktik.
  • 12.00:
    Pause. Vi spiser lidt frokost imens der forklares om hvordan turneringen kommer til at foregå.
  • 12.45:
    Der spilles turnering, runde 1 af 2.
  • 14.15:
    Der spilles turnering runde 2 af 2. Man går ud efter score fra første runde.
  • 16.15:
    Der er præmioeceremoni.
  • 16.30:
    Der er mulighed for at købe i Brizzeshoppen og få autografer.
  • 17.00:
    Tak for idag.